Nyheder13. januar 2009

Robert Hansen: På tur til Japan

Skuespilleren skal være vært i et nyt TV3-reality-gameshow
Robert Hansen er gået i træning med pindene
Robert Hansen er gået i træning med pindene
 Foto: Michael Medgyesi

Skuespilleren Robert Hansen, 29, er gået i skarp træning med sushipindene.

Han rejser nemlig til Japan den 5. februar. Han skal være væk i hele 6 uger, hvor han skal opholde sig i den japanske hovedstad Tokyo. Her skal han fungere som vært i et nyt reality-gameshow.

Konceptet er opfundet af nogle danskere og allerede solgt til flere lande. TV3 får skandinaviens-premiere på programmet til efteråret.

Med sig har Robert Hansen et produktionshold og 10 håbefulde deltagere, som skal kæmpe om førstepræmien på 250.000 kr.

- Det bliver vildt fedt. Spil uden grænser, hvor deltagerne konkurrerer på livet løs. Og så er der realitydelen, hvor vi følger dem - også privat, forklarer Robert Hansen, som i den seneste tid har haft travlt med forskellige filmroller - bl.a. medvirker han i indspilningen af Nikolai Steens spillefilm "Vagn", der får premiere senere i år.

- Det er dejligt med nye og anderledes opgaver. Jeg har købt nogle bøger om Japan som forberedelse til opgaven. Og så glæder jeg mig til at skulle spise sushi hver eneste dag - det er min livret.

Sponsoreret indhold