Nyheder5. september 2008

Robert Hansen: Gift med Sofie

Hovedpersonen havde ladet Mira blive hjemme, og dannede i stedet par med sin gamle veninde ved premieren på ”Anja og Victor, I medgang og modgang”
Allestedsnærværende Sofie sammen med bedstevennen Robert
Allestedsnærværende Sofie sammen med bedstevennen Robert
 Foto: Michael Medgyesi

Den københavnske nattehimmel blev lyst op af et festfyrværkeri, da Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke ankom i limousine til gallapremieren for "Anja og Victor, I medgang og modgang".

Robert Hansen havde ladet sin kæreste Mira Wanting blive hjemme, og dannede i stedet par med sin filmkæreste Sofie Lassen-Kahlke.

Bryllupsstemningen lå tykt over Imperial biografen. Røde rosenblade var spredt ud over den røde løber, og i biografmørket, fik de spændte gæster også fuld valuta på kærlighedskontoen.

I filmen bor Anja og Viktor i deres venners ramponerede øvelokale i Sydhavnen, fordi de er blevet smidt ud af deres gamle lejlighed. Den eneste mulighed de har for at flytte tilbage er at skaffe en million kroner. I tv-showet "I medgang og modgang" kan man vinde netop en million kroner, hvis man bliver gift på åben skærm.
Så er scenen sat, og familiekomedien ruller derudaf.

Det er den femte film i rækken, og næsten 10 år siden publikum første gang kunne opleve den kiksede Viktor i jagten på sit livs kærlighed Anja.

Se hvordan næste kapitel i Anja og Viktor føljetonen ender, når filmen får præmiere den 12. september.

Se alle billederne fra gallapremieren i SE og HØR i næste uge

Sponsoreret indhold