Nyheder17. september 2008
Robbie Williams: Single igen
Den eftertragtede popstjerne og kæresten Ayda Field er gået fra hinanden

Sexede Robbie Williams er igen single
Foto: All Over34-årige Robbie Williams er igen ledig på markedet.
Han har været kæreste med den amerikanske skuespiller Ayda Field i lidt over et år, og det var lige før, at kvinderne måtte indse, at den vilde skørtejæger, var blevet tæmmet for altid.
Men nu kan de Robbie-elskende kvinder godt finpudse jagtinstinktet igen.
- De har haft det godt sammen og har mange gode minder, men alligevel er de blevet enige om, at det var bedst at gå fra hinanden, siger en kilde.
Den tidligere stjerne fra "Take That" har i årevis kæmpet imod et alkohol- og stofmisbrug.
Han har sagt, at hans store drøm er at få kone og børn, men foreløbig ser det ud til, at han må nøjes med tilfældige damebekendtskaber.