"Rita" er tilbage: Nu er premieredatoen klar

Mille Dinesen er allerede i gang med at optage de otte nye afsnit af Rita.

Mille Dinesen er allerede i gang med at optage de otte nye afsnit af Rita.

(Foto: Aller Media DK)

"Rita" har været en af TV2s helt store succeser, og nu er de endelig klar til at annoncere premieredatoen for den nye sæson.

Den 21. august ruller Mille Dinesen igen over skærmen i rollen som den politisk ukorrekte lærer - men denne gang er der noget af et twist.

- I den nye sæson møder vi Rita omgivet af pomfritter og friture. Rita er blevet fyret fra sit job som lærer på Islevgård Skole, hun bor hos sin datter Molly og arbejder på en burgerbar, skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke den eneste udfordring Rita kommer til at stå overfor. Hun flytter nemlig hjem til sin barndomsby for at starte forfra.

Her får hun job på den skole, hun selv har gået på - og det åbner op for helt nye sider af den populære TV-karakter.

Langt om længe finder vi ud af, hvordan Rita er blevet den, hun er.

- Det har været fantastisk at arbejde med Rita og de andre karakterer nu i fire sæsoner. At få lov til at finde nye sider af dem, se dem udvikle sig lige så stille, lære af deres fejl og tage konsekvenserne af deres valg. Rita i sæson 4 er ikke den samme, som hun var i sæson 1. Tvivl har sneget sig ind i hende. Måske er hun ved at blive voksen, hvis hun da kan det. Måske er der noget, der skal forstås først - og det er i høj grad det, sæson 4 handler om, siger skaberen af "Rita", Christian Torpe.

Som tidligere nævnt er det fortsat Mille Dinesen, der har hovedrollen som Rita. Og der bliver også gensyn med Lise Baastrup som Hjørdis og Kristoffer Fabricius som Hjørdis' kæreste Uffe.

Men der bliver også plads til nye navne i "Rita". Charlotte Munck, Kurt Ravn, Ole Lemmeke og Kenneth M. Christensen spiller alle med i den nye sæson.

Mille Dinesen 0809 2016

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close