Nyheder14. oktober 2008

Rikke Göransson: Fortrænger Ibi

Den billedskønne 22 årige blondine er nu fast vært på Paradise Hotel, mens Ibi Støving ikke vender tilbage
Skønne Rikke Göransson skal igen i år guide deltagerne igennem løjerne på Paradis Hotel
Skønne Rikke Göransson skal igen i år guide deltagerne igennem løjerne på Paradis Hotel
 Foto: Thomas Laursen

Da Ibi Støving sidste år på kontroversiel vis lige efter underskrivelsen af en ny kontrakt med TV3 meddelte, at hun var gravid, trådte den tidligere deltager i Paradise Hotel, Rikke Göransson til som ny vært for realityshowet.

Hun gjorde det godt i sin debut, men efter at have overstået sin første sæson som ankerkvinde for løjerne i Mexico, var det et åbent spørgsmål, om hun skulle fortsætte i sæson 5, eller om Ibi ville returnere efter endt barsel.

Men svaret er nu kommet. Rikke Göransson er nemlig i disse dage i Mexico for at tage endnu en tørn i den succesfulde føljeton.

- Jeg er glad og tilfreds. Jeg har glædet mig vildt til endnu en omgang, og jeg føler mig også langt sikrere nu. Jeg er mere loose, fortæller Rikke, da SE og HØR møder hende på stranden i Mexico.

- Nu ER jeg værten - ikke bare en afløser. Jeg har analyseret, hvad jeg gjorde godt og skidt sidste år, og bortset fra lidt nervøsitet den første dag, går alt rigtig godt, siger hun.

TV3: Intet drama

Hos TV3 er man rigtig glade for deres purunge guldfugl. Paradise Hotel-redaktør Steffen Bjergved forklarer:

- Der er ingen som helst dramatik i, at Rikke fortsætter på bekostning af Ibi Støving. Hun var et naturligt genvalg, fordi hun gjorde det så godt sidste år.
Der er ingen sure miner hos nogle af parterne, og det har i øvrigt aldrig været planen, at Ibi skulle tilbage som vært. Men der er muligvis noget andet på tegnebrættet i fremtiden til hende, siger han.

Savner Fatih

Rikke selv har det som blommen i et æg i Mexico, men hun savner både familien og især kæresten Fatih.

- Han er lige landet i Los Angeles, hvor han skal gå på skuespillerskole i noget tid. Jeg er rigtig glad for, at han har noget at lave, mens jeg arbejder her.
Hvis han består en eksamen, skal han muligvis fortsætte derovre, og så kan det jo være, at jeg tager over til ham, når jeg er færdig med Paradise Hotel i december, kvidrer hun.

Sponsoreret indhold