Nyheder4. maj 2011

Rikke Gøransson må ikke hoppe ud af flyver

Den smukke vært ærgrer sig over, at TV3 nægter hende at prøve faldskærmsudspring
Rikke Gøransson er ikke helt tilfreds med, at TV3 har forbudt hende at springe i faldskærm
Rikke Gøransson er ikke helt tilfreds med, at TV3 har forbudt hende at springe i faldskærm
 Foto: All Over

Den smukke Paradise Hotel-vært havde glædet sig til at udleve en af sine helt store drømme, nemlig at springe ud med faldskærm.

Rikke Gøransson skulle have sprunget i faldskærm sammen med Paradise-deltageren Regitze i forbindelse med et indslag til programmet Paradise After Dark, men det satte hendes arbejdsgiver TV3 en brat stopper for, skriver Her&Nu.

Læs også: Rikke Gøransson: Spritstiv på hotel

- Min arbejdsgiver siger, at jeg ikke må hoppe. Det er for risikabelt. For hvis jeg kommer til skade, har de ingen vært, forklarer Rikke Gøransson til ugebladet.
Tv-værten har dog svært ved at skjule sin skuffelse over TV3's beslutning.

- Det er så ærgerligt, for det er min store drøm at springe i faldskærm, lyder det fra tv-værten.

Læs også: Rikke Gøransson og Michael Lillelund: Hede kys

TV3 slipper dog ikke helt af sted med at bestemme, hvad Rikke Gøransson skal foretage sig. Den veldrejede brunette er nemlig fast besluttet på at udleve sin drøm og ved lige præcis, hvornår det skal være.

- Jeg vil gøre det til min polterabend. Så må vi se, hvornår det bliver, siger hun til Her&Nu.

Sponsoreret indhold