Nyheder1. juli 2009

Rihanna: Trekantsdrama

Den 21-årige sanger jonglerer rundt med hele 2 forskellige mandfolk
Rihanna har fyret op under 2 ungersvende
Rihanna har fyret op under 2 ungersvende
 Foto: All Over

Efter at have holdt lav profil i et par måneder, siden hun fik kantet kysen af ekskæresten Chris Brown i begyndelsen af februar, er Rihanna tilbage på kødmarkedet for fuld kraft.

I øjeblikket har hun ikke mindre end 2 sultne hanhunde efter sig - rapperen Drake og NBA-stjernen Rashard Lewis - og den unge sanger nyder opmærksomheden i fulde drag.

- Hun er ret vild med Rashard, men nyder også meget at være sammen med Drake. Rihanna siger: "Jeg spiller spillet - og jeg nyder det, fortæller en af Rihannas veninder til Star.

NBA-spilleren har hun flirtet med gennem den seneste måned. Han fik hende endda fløjet ind til den store finalekamp, for at hun kunne bringe ham lykke.

Det er min kæreste

Rapperen Drake ser hun jævnligt. De 2 samarbejder om hendes nye album, men meget tyder på, at der er mere end gode arbejdsrelationer mellem de 2.

Da de forleden var til en fest sammen, blev hun spurgt, hvem han var, og ifølge et øjenvidne præsenterede hun ham som sin kæreste.

21-årige Rihanna har dog afsløret over for sin veninde, at hun ikke er klar til at binde sig til en enkelt mand igen endnu.

- Hun siger: "Jeg lever bare livet lige nu. Jeg har ikke tænkt mig at slå mig til ro lige med det samme", fortæller veninden.

Sponsoreret indhold