Nyheder14. oktober 2009

Rihanna: Klar igen

Musikbranchen har ventet og håbet, men nu skulle superstjernen være klar med mere musik
Rihanna er ovenpå igen efter sine slagsmål med ekskæresten
Rihanna er ovenpå igen efter sine slagsmål med ekskæresten
 Foto: All Over

Rihanna kunne sådan set være ligeglad. Men der er hendes fans bestemt ikke. De kan ikke få nok af hende. Og nu er hun på vej.

Det meste peger i retningen af en ny udgivelse med blandt andre Justin Timberlake i næste måned.

Rygterne har svirret om et nyt album med den amerikanske superstjerne Rihanna, der med det seneste album "Good Girl Gone Bad" og ikke mindst superhittet "Umbrella" slog sit navn fast.

Nu skriver sangerinden på sin hjemmeside og Twitter-side, at "The Wait Is Ova, Nov. 23.09".

Hvad den korte besked betyder, vides ikke med sikkerhed, men det er nærliggende at tro, at Rihannas 4. album udkommer den 23. november.

Det falder godt i spænd med forlydender om, at superstjernen netop har været i Berlin og har skudt coverbilleder med den tyske fotograf Ellen von Unwerth.

Sponsoreret indhold