RIGTIGE VENNER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har som bekendt erklæret - om ikke sin kærlighed - så i al fald sin hengivenhed for George Bush. "Han er min ven", siger Fogh til dagbladet Politiken og fortsætter sin karakteristik af den amerikanske præsident: "Han er typen, som godt kunne gå ned på hjørnet og nyde en øl sammen med kammesjukkerne".

Lad os se bort fra, at vi er et par stykker, som til gengæld ikke kan forestille os Fogh smutte ned og få en kølig fra kassen.
Tilbage står, at Fogh betragter Bush som en ægte "pal", som de siger ovre i Texas.

Det er opsigtsvækkende. Dels fordi Fogh ikke er en mand, som kaster venskaber i grams. Dels fordi hans erklærede begejstring for den amerikanske præsident vidner om et kæmpe overskud.

Fogh er simpelthen ovenpå lige for tiden, og han er flintrende ligeglad med, om danskerne er enige i hans vurdering af Bush.

For det er danskerne næppe. George Bush er formentlig den mest upopulære amerikanske præsident nogensinde her i landet. Hvilket altså ikke forhindrer Fogh i at omfavne sin ven i Washington.

Oprigtig talt: Hatten af for det. Politikere beskyldes ofte for kun at være optaget af at behage vælgerne. Det kan man i al fald ikke sige om Fogh i denne sag. Og det er - hvad man end måtte mene om George Bush - respektindgydende.

Dertil kommer, at udtalelserne om Bush selvfølgelig også er udtryk for, at statsministeren sidder så sikkert i stolen, at han nu igen tør finde den "gamle" Fogh frem. Den vej rundt bliver venskabet med Bush en påmindelse om, at Fogh for øjeblikket reelt ikke har politiske modstandere, som han frygter. Havde han haft det, ville han ikke have turdet tale så henført om George.