Nyheder17. marts 2023

Renée Toft Simonsen støtter op om omdiskuteret børne-dragshow

Den tidligere model og forfatter Renée Toft Simonsen forstår ikke kritikken af arrangementet, som hun møder op til senere i dag
Det er Renée Toft Simonsens børnebog "Børnene fra Sølvgade", som er inspirationen til det omdiskuterede arrangement
Det er Renée Toft Simonsens børnebog "Børnene fra Sølvgade", som er inspirationen til det omdiskuterede arrangement
 Foto: Lau-Nielsen Morten/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bibliotek rykker sig ikke - Holder dragshow for børn

Fredag aften står i børnenes tegn på Frederiksberg bibliotek i anledning af Den Lille Kulturnat.

Og i den forbindelse afholder biblioteket det omdiskuterede dragshow, der tager udgangspunkt i Renée Toft Simonsens børnebog "Børnene fra Sølvgade".

Den handler om fire forældreløse børn, som bliver venner med den voksne Miss Nelly, en mand iført nederdel og højhælede støvler

Men arrangementet har mødt en hel del kritik fra både politikere og borgere, der ikke mener, at dragqueens er egnet som børneunderholdning. Af den grund har flere borgere varslet demonstrationer mod arrangementet fredag.

Renée Toft Simonsen bakker imidlertid helhjertet op om arrangementet på sin Instagram-profil, hvor hun har delt flere stories, der tager begivenheden og mangfoldigheden i forsvar.

I sidste uge delte børnebogsforfatteren også selv et længere opslag, hvor hun skriver, at hun ikke forstår kritikken.

Hun mener derimod, at der er masser af andre ting, som man bør skærme børn imod.

- Jeg tror, der må være 1000 andre ting, jeg hellere synes, vi skal skærme børn mod, som fattigdom, storkapitalens grådighed, at penge er gud, TikTok, ulighed, dårlige normeringer i daginstitutioner, udbrændte skolelærere, overarbejdende, udkørte og stressede forældre, der ikke har overskud til at lege eller læse en bog,usund mad, uinspirerende undervisning, fremdriftsreformen, tests i folkeskolen, skøre kropsidealer og overfokusering på vægt og sundhed etc... fremfor søde, sjove og kærlige mænd der godt kan lide at tage en kjole på, skriver hun i opslaget.

Sponsoreret indhold