Nyheder16. februar 2010

Renée Toft Simonsen: Mærkelig smag

Den tidligere fotomodel tænder på det stik modsatte af de fleste kvinder, når det gælder mænd
For Renée Toft Simonsen er det gørelsen og ikke størrelsen, det kommer an på
For Renée Toft Simonsen er det gørelsen og ikke størrelsen, det kommer an på
 Foto: Martin Høien

Høje mænd med V-formet torso og dyb stemme. Sådan skriver psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen i sin seneste klumme i Femina, at mange kvinder vil have deres mænd.

Forskere har nemlig fundet ud af, at de dyder betyder, at manden har et højt testosteronindhold, som igen viser, at han kan beskytte sin kvinde. Derfor har kvinder sex med mænd - sådan firkantet sagt.

Den slags vejledende lagenregler giver Renée Toft Simonsen tilsyneladende ikke meget for. Der er nemlig ikke meget højde, dyb stemme og V-formet torso over hendes egen mand Thomas Helmig.

Faktisk er eksmodellen markant højere end Helmig, og enhver der har hørt "Det er mig, der står herude og banker på" vil nok være enige i, at det næppe er Barry White, hans stemme ligger i umiddelbar forlængelse af.

Så er det jo godt, at den nye forskning også viser, at der er andre parametre for kvinders valg af sexpartner:

- Vi dyrker sex af præcis samme grund som mænd: Fordi vi kan lide det! Surprise!, skriver Renée Toft Simonsen.

Læs mere på Femina.dk

Sponsoreret indhold