Nyheder12. december 2014

Rene Dif: - Jeg elsker dig, skat

René Dif slynger om sig med kærlighedserklæringer og topper med en grædende smiley i kampen om at genvinde ekskonen Rikkemaijas hjerte
Sådan så parret ud i 2008, da de stadig var lykkelige sammen
Sådan så parret ud i 2008, da de stadig var lykkelige sammen
 Foto: All Over Press




Alt tyder på, at 47-årige René Dif har fået kolde fødder, når det drejer sig om skilsmissen, som han og 35-årige Rikkemaija offentliggjorde for et halvt år siden.

På Instagram gør han i hvert fald et ihærdigt forsøg på at imponere ekskonen med romantiske gloser og hjerteskærende kommentarer.

"Nogle gange spekulerer jeg på, om kærligheden er værd at kæmpe for. Men når jeg kigger på dig, er jeg klar til krig", lyder teksten på et af de seneste billeder, som den sentimentale mand har adresseret til ekskonen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a66064f7037b47c2b952af88961a2f2a.jpg



(Foto: Screenshot fra Instagram)


Og det er ikke kun hans egne opdateringer, der viser, at han er godt og grundigt på frierfødder.

Også når Rikkemaija lægger billeder ud, er han på pletten med kælne ord.

- JEG ELSKER DIG, råber René med store bogstaver ud på de sociale medier, hvor han også kalder hende "skat" og sender både kyssende og grædende smileyer.

LÆS OGSÅ: Rene Dif risikerer at miste kørekortet

Desværre får sangerens utallige kærlighedserklæringer lov til at flagre ubesvarede rundt i cyperspace. Rikkemaija følger nemlig ikke sin eksmand på Instagram. Ligesom hun heller ikke lægger
skjul på, at der ikke ligger en forsoning lige om hjørnet.

LÆS OGSÅ: Rene Difs weekend-piger

- Nej, ikke umiddelbart, siger hun til SE og HØR.

- Vi er stadig skilt, og det er en proces, så jeg har ikke rigtig nogen kommentarer til det lige nu, lyder det fra Rikkemaija, mens René Dif vælger at smække røret på, da vi fanger ham på mobilen.

LÆS OGSÅ: Rene Dif leger med perler

Parret var kærester i syv år og har døtrene Halley og Mabel sammen.

Det kom aldrig frem, hvorfor de i maj valgte at lade sig skille.

"Skilsmissen er en fælles beslutning og helt udramatisk", lød det blot.

Så selv om beslutningen var fælles, kæmper Diffen nu tilsyneladende alene med at klinke skårene.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3ff74d2f9755430aa5921b5e73bb28e9.jpg



"Godnat skat" og "Jeg elsker dig" med en grædesmiley. René Dif er vist ulykkeligt forelsket (Foto: Screenshot fra Instagram)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5537143302cb41f9b83c1d327a0289b9.jpg



"JEG ELSKER DIG SKAT", lyder beskeden denne gang fra René Dif (Foto: Screenshot fra Instagram)

Disse billeder og kommentarer har René Dif valgt at slette, efter SE og HØR skrev artiklen.

Sponsoreret indhold