Nyheder5. november 2010

Remee: Taget ved næsen af Stein Bagger

Fantasten og forbryderen lovede musikerne svimlende summer, hvis han ville indgå et samarbejde
Også Remee lod sig forføre af Stein Bagger
Også Remee lod sig forføre af Stein Bagger
 Foto: Niels S. Andersen

Musikmagikeren var tæt på at indgå et kæmpe samarbejde med storsvindleren Stein Bagger, men nåede at trække sig i sidste øjeblik.

Bagger ville skabe et managementbureau sammen med Remee, hvor den tidligere X Factor-dommer ville få en årsløn på 3 millioner kroner.

Læs mere: Remee til koncert med laber sild

- Jeg var høj i de dage der, fordi jeg følte, at jeg talte med en person, hvor vi kunne gå ind og revolutionere hele lortet. Vi kunne vende alting på vrangen, siger Remee i sin nye bog ifølge Ekstra Bladet.

Hans rådgivere blev dog ved med at stille spørgsmålstegn ved hele projektet, og det gjorde Stein rasende og Remee usikker på deres kompetencer.

Læs mere: Se Stein baggers skattekiste

- Jeg begyndte inde i mig selv at tænke, at mine rådgivere manglede format - at de ikke brød sig om, at der var noget som helst, som kunne være fantastisk. Hvorfor kan ham der milliardæren ikke synes, at jeg er fantastisk og bare have lyst til at gøre det her, var nogle af de tanker, der kørte rundt i popsnedkerens hoved.

Heldigvis for Remee lyttede han til de skeptiske rådgivere og endte ikke med sit sparsomme hår i postkassen.

Sponsoreret indhold