Nyheder8. maj 2010

Remee: Tabte kvart mio. kr. på én fest

”X Factor”-dommerens økonomiske nedtur skyldes naiv gavmildhed og ”vennernes” griske nasseri
Det kan være, at han var pæn i tøjet, men Remee kan kun tage sig selv til hovedet over den lemfældige måde pengene er fosset ud af hans personlige pengekasse på
Det kan være, at han var pæn i tøjet, men Remee kan kun tage sig selv til hovedet over den lemfældige måde pengene er fosset ud af hans personlige pengekasse på
 Foto: All Over

Sig "gratis" til koblet af kendisser, der jævligt optræder på den røde løber eller ved celebre fester, og gæstelisten er sikret overbookning.

Det har Remee også måttet sande, og her i disse dage, hvor han brødebetynget erkender, at han har levet over økonomisk evne, fastslår han, at netop de kendte "venners" griskhed er en af grundene til, at det er gået så galt for ham.

Som eksempel fortæller han, at han brændte 250.000 kr. af på en forfest til MTV Music Awards, som i 2006 blev afholdt i København.

MTV-festen blev afholdt på in-stedet Normann Copenhagen, , hvor flere verdensstjerner kunne lade op til det helt store show senere på aftenen.

Læs også: Remee: Se hvor dyrt jeg bor
Remee arrangerede og brugte otte måneder på planlægning, skaffede store sponsorer fra blandt andre champagnehuset Moët-Hennessy, der laver Dom Perignon og lingeri-brandet Agent Provcateur. Den helt store scene var sat.

Men Remee gik for meget op i stemningen og glemte pengene.

- Pludselig manglede der 40 flasker Cristal champagne, og der var fem, der aldrig betalte for deres bord, siger Remee til bt.dk.

Alt i alt endte festen med at koste Remee 250.000 kroner.

- Jeg har måske været for naiv og sød, som han flere gange har udtrykt det den seneste uge.

Sponsoreret indhold