Nyheder8. december 2008

Remee: Sammen med Maria igen

Den 34-årige X Factor-dommer er ikke afvisende over for, at han og ekskæresten finder sammen igen
Det smukke par, Maria Leander og Remee - med det borgerlige navn Mikkel Johan Imer Sigvardt - er ved at finde sammen igen
Det smukke par, Maria Leander og Remee - med det borgerlige navn Mikkel Johan Imer Sigvardt - er ved at finde sammen igen
 Foto: All Over

Den populære hitmager Remees syv år lange forhold til Maria Leander brast under X Factor-showet, og parret udsendte en pressemeddelelse, der bekendtgjorde, at forholdet var slut.

Men nu ser det ud, som om at gammel kærlighed ikke ruster helt så nemt, for nu er parret begyndt at se lidt til hinanden igen.

Remee siger til Ekstra Bladet: "Med hensyn til Maria, så er vi stadig rigtig, rigtig gode venner og ser en del til hinanden. Hvad det ender med, kan kun fremtiden vise".

Oprindeligt skulle parret have været gift, men det blev udskudt, og så gik de fra hinanden. Det var ikke med det store drama, og Remee har hele tiden hævdet, at de var gode venner.

Maria sagde i et interview med Sirene: "Mange piger synes, Remee er dejlig. Men selv om det er mig, han har valgt, kan jeg alligevel godt føle mig usikker, fordi jeg føler, der er meget, jeg skal leve op til som Remees kæreste".

Remee er snart aktuel igen som dommer i det populære talentshow, X Factor

Sponsoreret indhold