Nyheder5. maj 2010

Remee: Jeg er et fjols

X Factor-dommerens økonomi skranter på alle planer, og nu er der dømt smalhans og benhård administration
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/maj/remee-paa-roeven1-jpg.jpg
 Foto: All Over

I tiden omkring "X Factor"-liveudsendelserne hørte man flere gange Remee pibe over arbejdspresset. Ikke mindst når det blev nævnt, at han fik 800.000 kr. i salær for det knap halve år, han var hyret.

Lige under piberiet har en langt værre bekymring plaget Remee. Mens alt så ud som Hawaii og iskage med millionær-kæresten Michala, millionær-feriehus i Tyrkiet , millionær-villaen på Frederiksberg, millionær-sportsvognen af en Aston Martinog millionærvenner på stribe, så var det hele ved at ramle økonomisk.



Læs også: Remee: Nattens konge

I dag er den 35-årige underholdnings-entreprenør ikke bange for at indrømme, at han har været et fjols, når det gælder sin måde at håndtere sine penge på.

- Jeg har mistet millioner. Størstedelen er min egen skyld. Men der er også noget, der ikke er selvforskyldt. Jeg har virkelig lært på den hårde måde. Og jeg har nok været ret naiv, siger han til BT og uddyber i avisen:

- Jeg har aldrig været drevet af penge men af hjertet. Det har ofte kostet mig dyr. For jeg har ikke været lige god til at sørge for min del af kagen bagefter, siger han.

På røven

Da Remee en dag opdagede, at der faktisk ikke var nogen kontanter på bankbogen til at betale regninger med, måtte han gå hele sit "imperium" igennem. Og det betyder, at der nu bliver skåret og sparet og solgt fra.

Som SE og HØR kan afsløre i morgen, så betyder det, at huset på Frederiksberg er sat til salg. Skulle prisen på knap 14 mio. kr. komme hjem, kan det nok være med til at lappe nogle huller. Remee gav i sin 5,5 mio. kr. for det, men har siden belånt det for op til 10 mio.

Læs også: Remee: Villaen til salg

Desuden er hans net-magasin Remee & Friends sat i bero, ligesom hans nye nat-klub Zen i Nørregade i København heller ikke akkumulerer hverken gæster eller penge som forventet.

Hvis han igen skal have styr på økonomien må han tage endnu en tørn som "X Factor" eller begynde at lave nogle verdens-hits igen. Det var det, der i sin tid grundlagde han overeksponerede økonomi.

Lige nu bliver han nødt til at spare.

- Jeg er blevet lidt mindre materialistisk. Lige nu er min yndlingsjakke fra Zara (lavpris-mærke, red.) og mine havemøbler fra Ikea, siger han som bevis på, at han har idømt sig selv samlhans.

Sponsoreret indhold