Nyheder5. december 2014

Remee er stolt over L.I.G.A

- Yes, yes, yes!, skriver produceren på sin Instagram-profil
Remee er en rigtig hitmager
Remee er en rigtig hitmager
 Foto: Dan Mariegaard



Når Remee producerer musik, ender det som oftest med fængende pophits, penge og priser.

Og det gør det også netop nu for den danske gruppe L.I.G.A., som er på kontrakt med pladeselskabet RE: A: CH, der har Remee og den kendte musikproducer Chief 1 som bærende kræfter.

Poptrioen vandt nemlig prisen Årets Nye Danske Navn ved Gaffa-prisen, som blev holdt torsdag aften i Bremen Teater i København. Og den hæder er Remee lykkelig over.

LÆS OGSÅ: L.I.G.A fejrer med sushi

- Yes yes yes! L.I.G.A. vandt Årets Nye Danske Navn ved Gaffa-prisen! Jeg er stolt, og så er jeg taknemmelig, skriver den populære producer og X Factor-dommer på sin Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Remee scorer undertøjsmodel

Trioen står blandt andet bag sommerhittet "Skylder dig ik' noget", og torsdag aften tog de den prestigefyldte musikpris for næsen af kunstnerne S! vas, Julias Moon, Karl William og The Minds of 99.

L.I.G.A. består af den dansk-australske forsanger Nicky Russell, rapperen Feras Agwa og trommeslageren Ihan Haydar.

Det er bestemt ikke første gang, at Remee har trykket på de musikalske knapper for succesfulde kunstnere. For eksempel har han tidligere skrevet sange til blandt andre Robyn, Jamelia og Blue.

Sponsoreret indhold