Nyheder28. april 2024

Rekordmange personer får denne sygdom

Diabetesforeningen afholder søndag for første gang "Danmarks Diabetesdag" for at sætte fokus på sygdommen
Diabetesforeningen anslår, at mindst 360.000 personer i Danmark i dag har diabetes. I 2030 estimeres det, at det tal vil stige til 467.000. (Arkivfoto). 
Diabetesforeningen anslår, at mindst 360.000 personer i Danmark i dag har diabetes. I 2030 estimeres det, at det tal vil stige til 467.000. (Arkivfoto).
 Foto: Reed Saxon/Ritzau Scanpix

Sidste år fik 25.557 personer i Danmark konstateret sygdommen diabetes.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Antallet er det højeste nogensinde registreret på et år.

I dag lever mindst 360.000 personer i Danmark med diabetes. Det estimeres, at i alt 467.000 mennesker vil have fået konstateret sygdommen i 2030.

- Det må og skal der langt mere fokus på i det danske sundhedsvæsen.

- Især fordi vi nu kan konstatere, at der sidste år blev sat en kedelig rekord i antallet af nye diabetestilfælde, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, i pressemeddelelsen.

For at skabe synlighed og forståelse for diabetes og samle ind til kampen mod sygdommen afholder foreningen søndag for første gang "Danmarks Diabetesdag".

- Vores håb er, at Danmarks Diabetesdag kan skabe større forståelse for, hvad diabetes er, og hvordan vi bekæmper den. For diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, der uden den rette behandling kan være både invaliderende og livsfarlig, siger Claus Richter.

Sponsoreret indhold