Rekordmange får lungehindekræft som arbejdsskade

Uforsvarligt arbejde med asbest kan føre til den ofte uhelbredelige sygdom lungehindekræft.

Og nu viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, at flere personer i 2022 fik anerkendt lungehindekræft som en arbejdsskade i forhold til hvert af de seks foregående år.

Sidste år fik 137 personer anerkendt lungehindekræft som en arbejdsskade. Året før var antallet 85.

- Hvis påvirkningen har været massiv, skal der kun have været tale om ugers påvirkning for, at sagen kan anerkendes, skriver kundecenterchef i AES Lisbet Dyerberg i en e-mail til Fagbladet 3F.

AES har i perioden fra 2016 til og med 2022 anerkendt i alt 760 arbejdsskadesager med diagnosen lungehindekræft, som asbest er den eneste kendte årsag til.

Selv vurderer AES, at institutionen under ATP har en “relativ lempelig” praksis for at anerkende lungehindekræft som en arbejdsskade i forhold til, at sygdommen bliver anerkendt efter en forholdsvis kort periode med en høj belastning af asbest, og at belastningen kan ligge mange år tilbage i tiden.

- I mange sager har udsættelsen for asbest ligget før 1986, hvor asbestprotokoller blev påkrævet. Tilskadekomnes oplysninger, arbejdsgivers oplysninger og branchekendskab betragtes i mange tilfælde som tilstrækkeligt, når AES skal vurdere, hvad der skal til, for at noget kan anerkendes, skriver kundechef Lisbet Dyerberg.

Ifølge AES bliver lungehindekræft anerkendt, hvis der er tale om en ”dokumenteret eller sandsynliggjort udsættelse for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet”. Og kun i forholdsvis få sager indhenter AES asbestprotokoller fra asbestarbejdere, oplyser kundechefen.

Alle virksomheder, der arbejder med asbest i Danmark, skal registrere deres ansatte i en protokol, som medarbejderne kan bruge som dokumentation, hvis de senere skulle blive syge.

Torsdag eftermiddag genoptager Folketingets partier forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale. Da regeringen tidligere på måneden indkaldte til forhandlingerne, nævnte den intet om asbest. Men flere partier kræver nu, at reglerne for arbejde med asbest bliver strammet.

Fra 1950’erne og op til midten af 1980’erne er der i Danmark blevet brugt meget asbest til bygningsmaterialer, for eksempel i tagbelægninger og som isolering af rør.

Siden 1986 har det været forbudt at anvende asbest herhjemme. Men nedrivning samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg, som indeholder asbest, er tilladt.

Asbest er stadig skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark, selvom det livsfarlige stof har været forbudt at anvende i 37 år.

Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken i Danmark.

Nordisk rekord
Antallet af personer med lungehindekræft har været støt stigende gennem de seneste 80 år i Danmark, fastslår Kræftens Bekæmpelse.

Det står i skærende kontrast til, at der i både Sverige, Norge og Finland har været et fald i antallet af tilfælde af lungehindekræft gennem de seneste 20 år.

Danmark har nordisk rekord i lungehindekræft, og risikoen for den frygtede sygdom er over 2,5 gange større i Danmark end i Sverige, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Hvert år får omkring 150 danskere konstateret lungehindekræft.

Langt de fleste personer, der får konstateret lungehindekræft, dør i løbet af et eller to år.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2015 at afsætte ti millioner kroner til ofre for asbest.

Siden 1. januar 2016 har personer, der har fået kræft efter indirekte at være blevet udsat for asbest, også kunnet søge om en godtgørelse på 170.000 kroner.

Styrelsen for Patientklager oplyser til Fagbladet 3F, at i alt 95 personer har søgt om godtgørelsen på 170.000 kroner til asbestofre. Og at 72 personer har fået den.