Rekordhøj andel kvinder er på stemmesedlerne til valget

Der er flere kvinder at vælge imellem, når vælgere inden for en uge skal sætte deres kryds ved folketingsvalget.

Faktisk er andelen af kvinder, der stiller op til Folketinget i år, højere end nogensinde før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik (DST).

Konkret er 41,8 procent af de opstillede kandidater kvinder.

Imens har andelen fra 1990 til 2019 svinget mellem 34 og 39 procent.

– Vi har set, at kvindeprocenten i mange år har ligget lidt i stampe i forhold til kandidatfeltet og også i forhold til indvalgte, siger Kasper Møller Hansen.

Han er valgforsker og professor ved Københavns Universitet.

– Men nu får det altså et skub opad, og nu håber jeg, at man også kan se det, i forhold til hvem der bliver valgt ind i sidste ende, siger han.

Alene ved de sidste to folketingsvalg i 2019 og 2015 var det henholdsvis 34 procent og 36,3 procent af de opstillede kandidater, som var kvinder.

Udviklingen under årets folketingsvalg sker på et tidspunkt, hvor der generelt er flere opstillede kandidater end de sidste cirka 25 år.

1014 kandidater stiller således op ved folketingsvalget.

Ifølge Kasper Møller Hansen kan det blandt andet forklares med, at der i år er 14 opstillingsberettigede partier, som er flere end tidligere. Men også at flere har mod på at prøve kræfter med politik.

Derfor vil stemmesedlen blive ekstra lang i nogle storkredse.

– Jeg synes egentlig bare, at det er et sundhedstegn, at der er så mange, som har lyst til at stille op, og at de er så forskellige, som de er. Så har vælgerne mulighed for at finde den kandidat, der passer til dem, siger han.

Noget af det, Kasper Møller Hansen også henviser til, er, at 5,6 procent af kandidaterne i år har en anden etnisk herkomst end dansk ifølge DST.

Det er et relativt stort spring i forhold til folketingsvalget i 2019. Her gjaldt det for 3,6 procent af kandidaterne, mens det i 2015 var 3,8 procent.

Derudover har 63,9 procent af kandidaterne aldrig været opstillet før.

– Samlet set har vi et langt mere spraglet kandidatfelt, end vi har set i rigtig mange år. Meget mere mangfoldigt, siger Kasper Møller Hansen.

– Der burde være noget for enhver smag. Både unge og gamle, forskellige etniciteter og køn. Så det er et mangfoldigt kandidatfelt, vi er vidne til.

Det er dog endnu svært at sige, hvorvidt et mere mangfoldigt kandidatfelt vil kunne afspejles i sammensætningen af Folketinget efter valget. Men, siger valgforskeren:

– Vi ved, at vælgerne gerne vil have et mangfoldigt kandidatfelt og vælger at bruge deres personlige stemme netop til at flytte rundt på den rækkefølge, partierne har.

Når de endelige kandidatlister først offentliggøres nu, er det fordi, at partierne har haft indtil ti dage før valgdatoen til at aflevere kandidatlister.

Der er valg til Folketinget tirsdag den 1. november i Danmark og i Grønland. På Færøerne afholdes det den 31. oktober.