Nyheder11. juli 2023

Regn, regn, regn på vej: Onsdag bliver våd

Der er god grund til at have både paraply og regntøj klar, hvis du har planer om at bevæge dig udenfor onsdag
Der er vand på vej - onsdag bliver nemlig meget våd.
Der er vand på vej - onsdag bliver nemlig meget våd.
 Foto: Ritzau Scanpix

Onsdagen bliver våd, regn med det.

Ja, så kort og flot kan det skrives.

For der er et gedigent uvejr på vej ind over Danmark – og det betyder en sjaskvåd onsdag.

Ifølge TV 2 Vejret vil det regnfulde uvejr særligt ramme den centrale og østlige del af Danmark, og det kan blive voldsomt: Ifølge TV 2 Vejret kan der nogle steder komme op mod en halv måneds regn.

Den jyske vestkyst kan glæde sig over, at man her slipper for den værste omgang regn. I resten af landet vil regnen dog sile ned fra morgenstunden af.

Heldigvis kommer solen bekendt efter regnen – og ifølge TV 2 Vejrets prognose er uvejret forduftet omkring klokken 15.

Her står det så på noget mere behageligt vejr i form af tørvejr, solskin og op til 22 grader.

Sponsoreret indhold