Nyheder15. september 2021

Regeringen vil stoppe livstidsfangers muligheder for dating

Personer, der er idømt livstid, skal afsone under hårdere forhold, hvis det står til regeringen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201021-163902-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil stramme forholdene for personer, der har fået livstidsdomme.

Det oplyser Justitsministeriet tirsdag.

Forslagene involverer blandt andet at begrænse muligheden for at afsone i åbne fængsler.

Derudover vil regeringen blandt andet begrænse muligheden for udgang og kontakten med personer, som den livstidsdømte ikke allerede kendte, før vedkommende blev fængslet. I alt lanceres seks initiativer.

- Livstidsdømte og forvaringsdømte, der er idømt en straf, der giver mulighed for livstid, skal ikke kunne bruge vores fængsler som datingcentral eller medieplatform til at prale af deres forbrydelser, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Regeringen lægger således op til, at personer, der er idømt livstid, fremover skal afsone mindst ti år i et lukket fængsel. I samme periode skal de ikke kunne komme på udgang undtagen i særlige tilfælde som begravelser.

Hvis de ønsker at udtrykke sig offentligt om den forbrydelse, de er dømt for, vil det også ifølge forslaget kræve tilladelse.

Begrænsningen af, hvem de må få besøg af, skal hindre de meget offentlige parforhold, der de seneste år er dannet med livstidsfanger.

Mediet B.T. har spurgt ekspert i menneskerettigheder ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter om en vurdering af stramningerne. Han peger på flere problemer:

- Forbuddet mod at etablere nye relationer vil gribe ind i fangens privatliv, og forbuddet mod at offentliggøre udtalelser om sine forbrydelser, som jeg forstår det på en hvilken som helst måde, herunder via sociale medier, kan rejse spørgsmål om censur, siger han til avisen.

Nick Hækkerup vil sende forslagene til stramninger til Folketingets partier onsdag.

Han forventer, at forslagene vil blive støttet af blandt andet Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Justitsministeren forventer, at forslagene kan træde i kraft 1. januar 2022, hvis de vedtages.

Sponsoreret indhold