Nyheder2. februar 2023

Regeringen bekræfter: Børnene har fri på St. Bededag, men lærerne har IKKE

Selv om Danmarks lønmodtagere har udsigt til at arbejde en dag mere, hvis St. Bededag afskaffes, så kommer det samme ikke til at ske for landets skoleelever
I en mail bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet over for Jyllands-Posten, at børnene ikke skal gå en dag mere i skole, når St. Bededag efter planen afskaffes. nbsp;
I en mail bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet over for Jyllands-Posten, at børnene ikke skal gå en dag mere i skole, når St. Bededag efter planen afskaffes.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Siden det i midten af december kom frem, at regeringen har i sinde af lægge Store Bededag i graven, har det vakt furore i befolkningen.

Og trods de massive protester er lovforslaget til at omdanne helligdagen til en arbejdsdag til førstebehandling i Folketinget torsdag.

Her er det kommet frem, at lønmodtagerne kan se frem til en ekstra arbejdsdag, men at det ikke gælder landets skoleelever. Det bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet i en mail til Jyllands-Posten.

Det skyldes, at regeringen ikke har planer om at ændre loven om folkeskolens årlige timetal, der ligger mellem 1110 og 1400 afhængig af alder.

Det er kommunerne, der fastlægger hvornår skolerne holder ferie, og hvis de gør Store Bededag til en helt almindelig skoledag, skal der findes en fridag et andet sted, f.eks. i forlængelse af sommerferien eller juleferien.

– Jeg synes, at forslaget er træls og bøvlet. Jeg kan se, at det kommer til at give nogle udfordringer, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær om forslaget til Jyllands-Posten.

Sponsoreret indhold