Redaktør om royal flugt: Stort tab for Sønderjylland

Marie og Joachim hiver de sønderjyske teltpæle op og rykker til hovedstaden - og det er et tab for det sønderjyske samfund, mener redaktør

Marie og Joachim hiver de sønderjyske teltpæle op og rykker til hovedstaden - og det er et tab for det sønderjyske samfund, mener redaktør

Foto: Jørgen Kølle



Det er et stort tab for Møgeltønder og resten af Sønderjylland, at prins Joachim og prinsesse Marie nu vil forlade Schackenborg Slot for i stedet at slå rødder i København.

Det mener Erik Petersen, der er redaktør på Ugeavisen i Tønder og dermed har et stort kendskab til lokalområdet.

LÆS OGSÅ: Joachim og Marie dropper Sønderjylland - flytter til København

LÆS OGSÅ: Joachim og Marie på skiferie

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie frygter for prins Joachim

- Der er ingen tvivl om, at dette får stor negativ betydning for vores område, og det er rigtig ærgerligt, siger Erik Petersen til SE og HØR.




Schackenborg Slot set fra indkørslen (Foto: Niels Henrik Dam)



Schackenborg Slot set fra luften (Foto: Jørgen Kølle)


Det royale par afslørede selv deres flytteplaner i en pressemeddelelse tirsdag over middag. Her fortalte de, at Schackenborg Slot bliver overdraget til en nystiftet fond. Den nye fond får navnet Schackenborg Fonden og er stiftet af prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond med prins Joachim og prinsesse Marie som protektorer. Derudover afslørede parret, at de flytter til København - og det er trist nyt for de mange sønderjyder, mener Erik Petersen fra Ugeavisen Tønder.

- Det er kendt, at os borgere har et ualmindelig godt forhold til dem og omvendt. De er med til at holde gang i det kulturelle liv hernede og kaste masser af glans over egnen, siger Erik Petersen og tilføjer, at prins Joachim så sent som i april var med til at åbne og navngive Wegners Plads i Tønder.

- Det er heller ikke mere end et par måneder siden, at vi havde et eksklusivt interview med prinsen. Her nævnte han ingenting om at ville flytte, men nævnte i stedet, at han føler sig som en rigtig sønderjyde. Så dette er godt nok kommet bag på os, siger Erik Petersen.

Han er heller ikke i tvivl om, at nyheden kan ende med at få en negativ indvirkning på turismen:

- Vi ved jo, at mange kommer for at se slottet og måske få et glimt af parret.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close