Nyheder14. januar 2015

Reality-stjerner: Det vil vi aldrig gøre på TV

Læs hvor grænsen går for de skøre reality-deltagere
Nicole Brøggler har vist meget frem på TV. Her ses hun relativt sober og påklædt til sin egen fødselsdagsfest
Nicole Brøggler har vist meget frem på TV. Her ses hun relativt sober og påklædt til sin egen fødselsdagsfest
 Foto: Dan Mariegaard



Druk og sex for åben skærm er ikke unormalt i danske realityprogrammer.

Men selvom det nemt kunne se ud, som om at deltagerne ikke har nogen hæmninger foran et kamera, så har de faktisk en grænse.

Eller, nogle af dem i hvert fald.

Det gælder blandt andet den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, hvis liv man i efteråret kunne følge på nært hold i realityprogrammet "Fetterleins fristelser".

Men selvom den 44-årige far til to her gik med til at afsløre, at han lider af tvangstanker, er det ikke alt, han vil vise frem til offentligheden.

LÆS OGSÅ: Gik du glip af galskaben? Se hele Reality Awards 2015 her

- Jeg er blevet lidt ældre, så der er kommet nogle andre grænser, end da jeg var 20 år gammel. Jeg vil ikke løbe rundt nøgen, siger Frederik Fetterlein.

Designeren og forfatteren Jim Lyngvild, der blandt andet har været med i "Robinson Ekspeditionen" har derimod ingen hemmeligheder. Til at starte med i hvert fald.

- Jeg vil gøre alt på tv, hvis der er en mening med det. Jeg er ret ligeglad med, hvad man må og ikke må, siger han.

Men den 36-årige tv-stjerne må hurtigt trække i land igen.

VIDEO: Se Sy Lees flotte optræden

- Jeg ville ikke knalde på tv. Ej, nu blev jeg en tante. Jeg startede med at lyde total reality-agtig, og så er jeg i bund og grund en total tante, siger Jim Lyngvild helt overrasket over sig selv.

Men han er bestemt ikke den eneste, der sætter grænsen ved sex.

Selvom realityparret Maria Donna Rudi og Michael Monetz allerede har udstillet det meste af deres liv sammen i TV3-programmet "Familien fra Holtewood", går grænsen for. hvad de vil gøre foran et kamera, nemlig også dér.

- Sex er privat. Hvis jeg havde sex på tv, kunne jeg lige så godt lave en pornofilm, siger Maria Donna Rudi.

Især tanken om, hvem der har mulighed for at se med under den intime akt, skræmmer Sy Lee, der er kendt fra "Fristet".

LÆS OGSÅ: Se Nicole Brøgglers frække pornotrick

- Hvis jeg falder for en, og det er det rigtige øjeblik, kan det godt være, at jeg har sex. Men umiddelbart vil jeg ikke gøre det på tv. For mine forældre ser med, siger dansk-vietnameseren.

At vise en bar numse eller et blottet bryst mens mor og far ser på, er det dog ikke alle, der har problemer med.

- Hvad jeg vil gøre på tv, er bare et spørgsmål om, hvor mange penge jeg får for det, siger Nicole Brøggler ærligt.

Den unge pige, der er kendt fra programmet "Bypiger søger bonderøve", har da også vist alt frem, der kan vises. Hun har nemlig fået arbejde i pornobranchen.

Heller ikke Susan K, der gjorde sit første indtog på den danske realityscene i programmet "Paradise Hotel", ser sex som et grænseland.

Men den 40-årige realitystjerne siger dog ikke ja til hvad som helst.

- Jeg har ingen hæmninger i forhold til tv. Men hvis nogen spurgte, om jeg ville være med i noget á la "Hunger Games", ville jeg springe pænt over, siger Susan K.

Sponsoreret indhold