Nyheder10. november 2021

Rasmus Visby - Kommunernes værste mareridt

Den tidligere iværksætter Rasmus Visby gør nu oprør med måden, kommuner bruger danskernes skattekroner på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus_visby_sh_04_1sl9886_30sep21.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Han er tidligere serieiværksætter, investor, sommelier, familiefar, og han er selvudnævnt aktivist.

Og så er han uafhængig graverjournalist og ikke mindst borger i Hillerød Kommune.

Rasmus Visby bor sammen med sine kæreste, deres to børn og deres newfoundlænder Molly.

Men ved siden af familieidyllen går Rasmus Visby magthaverne på klingen. Det gør han blandt andet i sin podcast ”Visbys verden”, hvor han i særdeleshed holder et vågent øje med sin egen kommune – nemlig Hillerød.

- Lokalpressen, som jeg synes er en meget vigtig spiller i det her, er fuldstændig ikke eksisterende i det kritiske mediebillede.

- Lokalpressen er ikke kritisk. Så kort kan det siges, lyder det fra Rasmus Visby til SE og HØR.

Derfor har han nu taget sagerne i egen hånd, og han graver på livet løs efter uretfærdigheder forårsaget for skattebetalernes penge.

https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_visby_sh_34_2sl1334_30sep21.jpg

Når Rasmus Visby ikke graver snavs frem, er der tid til en tur i det fri med Molly. Foto: Søren Lamberth

- Det, der driver mig, er, at det ikke kan være rimeligt, vi har et samfund, hvor man på en eller anden måde er til grin som skatteborger. Hvor man som svag borger i samfundet ikke har en chance mod systemet.

Det arbejde, som Rasmus Visby gør, er ikke gået ubemærket hen. Blandt andet har den nu forhenværende mangeårige chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, kun rosende ord om Visby.

- Han laver fuldstændig fantastisk journalistik. Jeg har fulgt ham i noget tid, jeg har haft møder med ham, og jeg har opildnet ham til at fortsætte med sit gode arbejde.

- Han afslører kæmpe skandaler i kommuner, og så er det på baggrund af, at han studsede over en høj pris på noget haveaffald. Det er fantastisk, siger Poul Madsen til SE og HØR.

Hillerød Forsyning og de mange frynsegoder

Efter flere år som såkaldt stringer, hvor man tipper medierne uden selv at være i rampelyset, begyndte Rasmus Visby at få øjne op for mulige regelbrud i sin egen kommune.

Men han frygtede, at medier ikke ville skrive om sådanne sager. Men han kunne ikke blot sidde på alle sine oplysninger.

- I starten var primært for venner og familie. Jeg havde simpelthen brug for at fortælle historierne, siger han.

Og det er han nu i fuld gang med i podcasten ”Visbys verden”, der nu ikke kun høres af bekendte – men er nået hele Danmark rundt.

https://imgix.seoghoer.dk/20210819-111643-4-1500x1000we.jpg
 Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

- Hans medie viser, at man bare kan lave sit eget, hvis de etablerede medier ikke slår til. Der er stadig mulighed for at komme vidt og bredt ud, siger Poul Madsen om det selvoprettede medie. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Den første historie, han ikke længere kunne holde inde, var historien om Hillerød Forsyning, der ifølge Rasmus Visby, som havde fået aktindsigt i flere sager, på ingen måde havde rent mel i posen.

- De tal, politikerne besluttede på grundlag af, passede ikke. Der var et helt vanvittigt højt lønniveau, de havde købt helt amok ind af firmamøbler, og direktørerne kørte rundt i smarte firmabiler.

De informationer videredeler Rasmus Visby på sine sociale medier, og det får Hillerød Forsyning til at kontakte ham.

De er meget kede af, at lønninger nu er blevet offentligt tilgængelige, og de fortæller ham, det er noget svineri, han har gang i.

Men senere hen viser det sig, at det faktisk ikke er Rasmus Visby, der har gang i noget svineri.

For den nu afskedigede direktør havde en forkærlighed for smart biler. Igennem hans direktørpost har han lavet leasingaftaler, som ikke når at løbe ud. Inden den næste leasingaftale om en nyere model er lavet.

advokatUndersøgelse bekræfter misbrug

Det anslås, at Hillerød Forsyning har brugt i alt 800.000 af skatteborgernes penge – bare i skifteomkostninger - at få opgraderet deres bil til en nyere model.

Det var Ramus Visby med til at offentliggøre, og den 9. september udsendte Hillerød Forsyning en nyhed om, at en advokatundersøgelse bekræfter, kritikken rettet mod den tidligere administrerende direktør.

https://imgix.seoghoer.dk/advokatundersoegelse.png

Foto: Hillerød Forsyning, uddrag advokatundersøgelse

Altså bekræftes det her, at en direktør har fået nye biler og nye leasingaftaler, før tidligeres aftalers ophør. På skatteborgernes regning. Ifølge vores oplysninger drejer det sig dog ikke kun om en enkelt direktør.

En af personerne der skrev under og godkendte leasingaftalerne var Hillerød Forsynings formand, Klaus Markussen, der udover at være bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning, også er viceborgmester i kommunen og borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg.

- Der skal altid være et tillidsforhold mellem bestyrelsen og den administrerende direktør, og advokatundersøgelsen slår fast, at den administrerende direktør i flere tilfælde ikke levede op til den tillid, og det er kritisabelt, skriver han i en mail til SE og HØR og fortsætter.

- Da advokatundersøgelsen samtidig slår fast, at der ikke er ”grundlag for, at der tages skridt til yderligere sanktioner” mod den afskedigede administrerende direktør, betragter bestyrelsen hermed denne sag som lukket.

Disse leasingaftaler, som blev undersøgt af et advokatfirma, blev indgået med leasingfirmaet Nordania Leasing, hvoe blandt andet bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning Klaus Markussens kone er ansat og har været det i mere end 15 år.

Den daværende direktør er nu afskediget, og i august præsenterede Hillerød Forsyning Lone Byskov som ny administrerende direktør. Hun tiltrådte stillingen 1. oktober.

Magtdemonstration ved valg

Selvom det med stor sandsynlighed er Rasmus Visbys skyld, at der blev gjort opmærksom på specielle leasingaftaler, som dermed førte til afskedigelse, er han ikke færdig med Hillerød Forsyning.

Han er ikke meget for at slippe dem af syne, og det fik ham til at stille op til bestyrelsesvalget, som netop er blevet været afholdt, og her er stemmerne talt op.

Her skulle det vise sig, at borgerne i Hillerød og dermed stemmeberettigede også havde fået øjnene op for Rasmus Visby.

https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_visby_sh_45_1sl0028_30sep21.jpg

Der er god grund til at trække lidt på smilebåndet er valgresultatet. Foto: Søren Lamberth

Han fik nemlig knusende sikker sejr ved valget, og med intet mindre en 65,3 procent af stemmerne, kan han nu i overlegen stil kalde sig bestyrelsesmedlem i Hillerød Forsyning som forbrugerrepræsentant.

https://imgix.seoghoer.dk/stemmefordeling.png
 Hillerød Forsyning

Foto: Hillerød Forsyning, stemmerfordeling ved valget

Men selvom om valget aldrig for alvor var i fare, så var da alligevel problemer. Rasmus Visby italesatte over for Hillerød Forsyning, at der var noget galt med valgsystemet.

Det fik Hillerød Forsyning til at reagere. Men i stedet for at henvende sig til softwareudbyderen, der står for systemet, satte de kammeradvokaten på sagen.

Og det er langt fra første gang, at Hillerød Forsyning anvender advokater til at løse tvivlspørgsmål. Ifølge vores oplysninger er der brugt advokatydelser for mellem 10 og 20 millioner kroner.

Det er altså Hillerød-borgernes skattekroner, der er gået dertil. Og da SE og HØR forholder formanden til informationerne, svarer han følgende:

- En virksomhed af forsyningens størrelse med en omsætning på ca. en halv milliard og mange store anlægsprojekter vil altid have behov for kvalificeret advokatbistand, siger Klaus Markussen.

Nu kan det tyde på, at der med valget af Rasmus Visby kommer til at være et øget fokus på, hvordan de mange penge i Hillerød Forsyning formøbles i fremtiden.

- Jeg har en nysgerrighed, som gør, at jeg vil ind i bestyrelsen. Jeg har et klart formål med nogle ting, jeg vil se, siger Rasmus Visby.

Men det er ikke kun Hillerød Kommune, som er under lup. Tippene vælter ind til Rasmus Visby, der med Visbys Verden har flere kommuner i sigte.

Måske er din kommune den næste?

Sponsoreret indhold