Nyheder9. august 2017

Rasmus Tantholdt skød Smukfest i gang

En række kendisser tog en rask håndboldkamp onsdag middag, som optakt til Danmarks smukkeste Festival
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/to_1.jpg
 Foto: René Schütze
Traditionen tro havde den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen samlet et hold af kendisser, der skulle dyste i en håndboldkamp mod vinderholdet af SMUK bold turneringen på årets Smukfest i Skanderborg. En af dem der var med på årets hold var Rasmus Tantholdt, der havde selskab af kæresten Natasja Crone. Han nød at være under de hyggelige rammer i Bøgeskoven. - Jeg er lige kommet hjem fra Libyen i nat. Det er fantastisk at lande til sådan noget som det her, hvor der er så meget stemning og kærlighed og så mange glade mennesker. Det er en stor kontrast og gør mig glad for at komme fra Danmark, sagde TV 2-korrespondenten. Er ikke den helt store håndboldstjerne
Han havde sagt ja til at være en del af håndboldholdet, selvom hans evner på en håndboldbane ikke er noget at råbe hurra for. - Jeg tror, jeg rørte bolden tre gange, og jeg tror, det var utrolig godt for holdet, at jeg ikke rørte den flere gange. Jeg har aldrig spillet håndbold før, men jeg synes, det var enormt skægt, sagde Tanholdt, der skulle være på festivalen et par dage sammen med kæresten Natasja Crone, men som dog boede på hotel i Aarhus. De havde blandt andet selskab af ”Vild med dans”-eren Sofie Kruuse og den tidligere Sukkerchok-sangerinde Malene Quist. Bandmedlemmerne gik fra hinanden i 2011. - Jeg synes faktisk, at jeg lavede nogle gode afleveringer, sagde Sofie Kruuse, ikke ville ud med hvorvidt hun er med i årets udgave af ”Vild med dans”. - Jeg lavede lige finten med, at jeg prøvede at kysse en af modstanderne og så var han distraheret, supplerede Malene Quist. Til at dømme kampen var DR-værten Tina Müller, som netop var vendt hjem efter hun har dækket kvindernes EM i fodbold i Holland. Og efter en uges ferie venter helt nye udfordringer, da Tina Müller skal være vært på ”Madmagasinet” på DR. - Jeg er udlånt i 10 uger til Madmagasinet. Og i de ti uger laver jeg også håndbold hver søndag. Jeg slipper ikke sporten helt, siger Tina Müller, der regner med at bruge et par dage på Danmarks smukkeste Festival. Se galleri fra kendis-håndboldkampen:

SmukFest fodboldkamp, 9. august 2017

Sponsoreret indhold