Rasmus Seebach: Se, hvor jeg tilbragte nytår
Efter en uges tid med masser af sushi og andre japanske specialiteter kan man nemt komme til at savne en ganske almindelig rugbrødsmad med leverpostej.
Især når man hedder Rasmus Seebach og er glad for traditionel dansk mad.
Danmarks mest populære sanger er netop vendt hjem efter en ferie i verdens største by Tokyo. Det afslører han nu på sin Facebook-profil, hvor han også erklærer, at han efter hjemkomsten mest af alt glæder sig til rugbrød med leverpostej.
Netop på Facebook var han mere hemmelig op til sin afrejse, hvor han nøjedes med at afsløre, at han skulle på en lille ferie. Naturligvis for at pressen ikke skulle følge i hælene på den ubetinget mest populære kunstner herhjemme lige nu.
Læs også: Forlader Danmark
Men selv om "Ralle" syntes, at Tokyo var en fed by, så ser han altså nu frem til en rundtenommer med Stryhns.
- Skønt at være hjemme efter en dejlig ferie i Tokyo!!. Vild by! Men nu vil jeg altså ha' rugbrød med leverpostej. Mums!, skriver han således på sin Facebook-profil.
Velbekomme, Rasmus ...