Nyheder23. august 2011

Rasmus Seebach indrømmer genbrug

Popstjernens nyeste hit I mine øjne er stærkt inspireret af en sang, der udkom for 5 år siden. Lyt og døm selv her
For Rasmus Seebach er det meget naturligt at genbruge melodien fra en gammel sang
For Rasmus Seebach er det meget naturligt at genbruge melodien fra en gammel sang
 Foto: All Over

Da Rasmus Seebach satte sig ved klaveret for at komponere sit nye hit I mine øjne valgte han at "låne" omkvædet fra en af de sange, han skrev dengang han var sangskriver for andre kunstnere.

Det drejer sig om sangen Vokseværk, som han har skrevet sammen med sin bror, Nicolai Seebach, for vinderen af Børne MGP i 2005, Nicolai Kielstrup.

Læs også: Rasmus Seebach: MGP, nej tak!
Den gamle melodi har bare fået en ny tekst, og det virker ikke til, at Rasmus Seebach synes, der er noget galt i at genbruge gammelt materiale.

- Det stykke af melodien har jeg faktisk skrevet for syv år siden, og det har hængt fast i mit hoved lige siden. Der er ikke gået en uge, hvor jeg ikke har nynnet den. Melodien er nærmest magisk for mig. Jeg har altid ønsket selv at synge den, og pludselig gav det mening, da jeg satte mine egne ord på. Jeg holder virkelig meget af sangen nu, skriver Rasmus Seebach via sin manager, Nicolai Bundesen, i en sms til BT.

Læs også: SE og HØR fandt dem

Her kan du høre de to sange og se, hvor tæt op ad hinanden de ligger:

Rasmus Seebach I mine øjne

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube


Nicolai Kielstrup Vokseværk

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube


Sponsoreret indhold