Nyheder4. juni 2018

Rasmus Seebach fuldender programmet til Fredagsrock

Rasmus Seebach spiller i Tivoli den 7. september
https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_seebach.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Fans af Rasmus Seebach kan godt begynde at glæde sig, for til sommer spiller popcharmøren i Tivoli.

Helt præcist så giver Rasmus koncert fredag den 7. september.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

- Det har længe stået på vores ønskeliste at få Seebach til Tivoli, og vi ved med sikkerhed, at mange af vores trofaste gæster har det på samme måde. I anledning af udgivelsen af hans nye album, "Før Vi Mødte Dig"ud, var han forbi Orangeriet og give en mini-koncert i efteråret. Det smagte af mere, og det får vi heldigvis nu, skriver Tivoli ligeledes på deres hjemmeside.

Ved de mest populære Fredagsrock-koncerter i Tivoli er det muligt for gæsterne at tilkøbe sig adgang til Inner Circle oppe foran scenen, og det er også tilfældet koncerten med Rasmus Seebach. Billetterne bliver sat til salg den 5. juni klokken 10.00 på Tivolis hjemmeside.

Rasmus udgav sit seneste album sidste efterår. Hele albummet var dedikeret til sønnen Holger.

En af sangene handlede blandt andet om Rasmus' far Tommy Seebach, som Holger aldrig nåede at møde.

- Sommetider ægrer jeg mig over, at Holger aldrig mødte sin farfar. Jeg håber, han kan lære ham lidt bedre at kende gennem denne sang, skrev Rasmus Seebach på Instagram i forbindelse med udgivelsen af sangen.

Det er 15 år siden, at den folkekære 53-årige Tommy Seebach faldt om og døde på Dyrehavsbakken nord for København.

Rasmus Seebach har sønnen Holger sammen med kæresten Julie Teglhus.

Sådan mødte Rasmus og Julie hinanden

Rasmus Seebach og Julie Teglhus har været sammen siden 2013. Den populære popsanger har tidligere fortalt, hvordan han mødte den 13 år yngre Julie Teglhus. Til at starte med tænkte han, at hun var uopnåelig. - Er du gal, hvor er hun flot, hvor ser hun bare dejlig ud, tænkte jeg om Julie, hver gang jeg så hende. Vi var rendt ind i hinanden et par gange men havde aldrig haft en dybere samtale, og jeg tænkte, at hun var lidt uopnåelig, har Rasmus fortalt til ALT for Damerne i december i 2015. Dengang fortalte han damebladet, at han og Julie gik i byen de samme steder, men at han en dag tog sig mod til og skrev en besked til den 13 år yngre jurastuderende på Facebook. - Det må da være det smukkeste profilbillede på hele Facebook, skrev Seebach til Julie og følte sig lidt som en stalker. Sidenhen kom de på date, og i dag bor de sammen i en villa på Frederiksberg.

Se flere billeder af Rasmus Seebach i galleriet herunder

Rasmus Seebach - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold