Nyheder5. december 2010

Rasmus og Cecilie: Hemmeligt gift

Journalist-parret har sagt ”ja” til hinanden på en ferie i Thailand
Tillykke!
Tillykke!
 Foto: All Over

For 2 måneder siden erklærede Rasmus Tantholdt, at han ville giftes med sin kæreste gennem 3 år, nyhedsværten Cecilie Beck.

Nu har parret så taget skridtet og er blevet hemmeligt viet under en ferie i Thailand.

- Vi havde ikke planlagt det overhovedet, men vi havde da snakket om, at hvis det kunne lade sig gøre, så ville vi gerne gøre det. Så vi fik det i stand to dage inden det skete, siger Rasmus Tantholdt til bt.dk.

Læs også: Rasmus Tantholdt: Kys i Kina

Vielsen foregik den 29. november. TV2-værten var ikke nede på knæ for at bede Cecilie Beck om at blive hans kone, men forklarer, at parret tidligere havde talt om ægteskabet "over et par glas rødvin". Kæresterne blev herefter viet på stranden kun i selskab med deres børn.

- Nu er vi jo flyttet sammen og så synes vi, at det virkede meget naturligt. Vi har jo begge været gift før og holdt stort bryllup og så synes vi, at det var en passende måde at gøre det på, siger Rasmus Tantholdt.

Sponsoreret indhold