Nyheder18. februar 2010

Rasmus Nøhr: Kærlighed er at leve fuldt ud

”Fra kæreste til grin” er titlen på All Stars-korlederens fjerde plade, der er på gaden til marts
Rasmus Nøhr udsender sin fjerde plade samtidig med han skal være korleder i TV 2's "All Stars"
Rasmus Nøhr udsender sin fjerde plade samtidig med han skal være korleder i TV 2's "All Stars"
 Foto: Niels S. Andersen

8. marts, dagen efter den glade Nørrebro-dreng fylder 38 år, udsender han sin fjerde plade. I øvrigt meget passende samtidig med at den glade Nørrebro-dreng brager ud i tv-stuerne som en af de fire korledere i forårets "All Stars" på TV 2.

Pladen kommer til at hedde "Fra kæreste til grin", og bag den finurlige titel gemmer sig hele turen gennem et kærlighedsforhold med alle de etaper, der er undervejs.

- Fra den spirende forelskelse, til rusen over at finde sammen, til de første tegn på knaster, til man kæmper for at beholde hinanden, til bruddet, til samvittighedsnaget, til vreden, til de druknede sorger på et værtshus, til vennerne hanker op i én og endelig til, at forholdet står som et varmt minde og et bevis på, at man - selv om det måske var hårdt - levede fuldt ud, som pladeselskabet skriver i pressemeddelelsen for pladen.

Altså en mere alvorlig Rasmus Nøhr end ham der ikke mindst med sangene "Sommer i Europa" og "Det glade pizzabud" blev kendt som en glad dreng. Nu kommer han med det, der kaldes hans " mest seriøse og gennemtænkte udspil til dato".

Du kan høre første singleudspil, "Vintertræk", her

Sponsoreret indhold