Nyheder21. august 2017

Rasmus Nøhr: Jeg kan være en færdig mand i Danmark

I et nyt tv-program fortæller musikeren om nedturen, efter hans virksomhed var ved at gå konkurs, og han blev uvenner med sin ven gennem mange år.

I aften bliver første afsnit af tv-programmet "Rasmus Nøhr: Kærlighed, Karriere og Konkurs" vist på Kanal 4. Her fortæller en husløs ærlig Rasmus Nøhr om festival-nedturen og uvenskabet med Gus Hansen.

- Det ser bare ikke så godt ud. Det ser ud, som om det bliver meget leverpostej de næste år, lyder det fra musikeren, da han endnu ikke ved, om han må aflyse koncerterne i forbindelse med festivallen "Danmark Dejligst".

Tidligere på året fortalte pokerspilleren Gus Hansen til Ekstra Bladet, at han ville sagsøge sin ven gennem mange år, Rasmus Nøhr, efter deres fælles forretning gik i vasken.

Penge mellem venner
Rasmus Nøhr inviterer sin ven ind i forretningen "Danmarks Dejligst" i 2015, efter han selv har kørt den i tre år. De skal hver smide 250.000 kroner i projektet, men det viser sig hurtigt, at det bliver dyrere, end de to havde regnet med. Derfor smider Gus Hansen yderligere 1,7 millioner i projektet.

Men allerede i september 2016 trækker han soig fra projektet igen. Ifølge ham selv foreslog han på det tidspunkt, at de skulle fryse de 711.000 kroner fast, som stod på den fælles konto, men det vil Rasmus Nøhr ikke være med til.

Dagen efter kan pokerspilleren se, at der blandt andet er overført 246.000 kroner til Rasmus Nøhrs private virksomhed, Skrappe ApS. Og efterfølgende opgaver Gus Hansen, ifølge ham selv, at der også tilbage i juli er overført 185.000 kroner til samme konto.

Derfor kontaktede Gus Hansen sin advokat og stævnede sin samarbejdspartner og ven gennem mange år, Rasmus Nøhr.

Rasmus taler ud
I det nye program på Kanal 4 fortæller musikeren om nedturen, efter det gik i hårknude med Gus Hansen og om, hvordan han var ved at miste alt, da festivallen var på renden til konkurs.

- Hvorvidt det kommer til at påvirke resten af min karriere, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har det ikke særligt godt med det, fortæller Rasmus i første afsnit.

Da det ser værst ud, og Rasmus ikke ved, om hans mange årige projekt "Danmark Dejligst" går konkurs, bliver han bekymret for, hvordan hans fremtid ser ud i branchen.

- Hvis jeg skal ringe ud til de her byer og sige, "desværre, jeg holder ikke mit ord", så kan jeg godt krydse egne af, hvor jeg ikke kan komme og spille musik de næste 10 år, fordi de synes, jeg er en joke. Så er jeg en færdig mand i Danmark, lyder det.

Se flere klip fra første afsnit af programmet herunder:

Sponsoreret indhold