
Rasmus Nøhr blev i dag pure frikendt i en narkosag.
Dansebamsen var tiltalt for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer, idet han efter politiets mening røg en cigaret med hash i - en såkaldt joint - om natten 21. juni ved Christiania. Desuden hævdede politiet, at de kunne lugte sig frem til, at en smøg, som de fandt i Nøhrs lomme var en joint.
Rasmus Nøhr: Kvinderne vil giftes med ham
I byretten var politiet ikke i stand til at bevise, at der var tale om en joint, idet bevismaterialet ifølge anklageren var destrueret på Vestforbrændingen.
- Tænk at de tog mine cigaretter og smed dem væk, lød det fra Rasmus Nøhr, da SE og HØR ringede for at overbringe ham nyheden om frifindelsen.
- Politiet skal være varsom med at visitere uskyldige borgere. De skal beskytte borgerne og ikke genere dem, mener Rasmus Nøhr, som efter turen i retsmaskineriet er blevet en smule mere bange for politiet
- Til gengæld tror jeg nu på, at retssystemet fungerer, siger Nøhr.
Anklagemyndigheden ville have 40-årige Rasmus Nøhr, som i Københavns byret har ført sin sag uden advokat, idømt en bøde på 2000 kr.
Rasmus Nøhr: Frier til kæresten