Nyheder 30. september 2012

Rasmus Nøhr: Derfor dansede jeg skævt

Troubadouren og partner Karina fik færrest dommerpoint fredag aften
Af af
Foto: Claus Poulsen

Smilet kan ingen tage fra ham, men på TV2's danseparket får Rasmus Nøhr ikke just dommerkvartetten til at juble.

Troubadouren og hans skønhed af en partner, Karina Frimodt, endte sidst hos dommerne med 16 sløje point i fredagens udgave af "Vild med dans".

Og netop "sløj" var kodeordet for Rasmus og Karina fredag aften.

- Jeg har influenza, og har været ret ramt hele dagen, hostede Karina Frimodt iført badekåbe til seoghør.dk.

Lam i armen

Rasmus Nøhr var ikke i tvivl.

- Jaeh, det kan godt være, at Karinas sygdom har betydet lidt i dag, men vi havde det sådan, at den skulle bare klares i aften, fastslog Nøhr med en åbenlys grund:

- Karina havde sin datter Matilde med i dag, og hun ville simpelthen blive så ked af det, hvis vi røg ud i aften. Og så med Karinas sygdom oveni, sukkede den lettede sanger, da overlevelsen var sikret.

Sponsoreret indhold