Nyheder27. januar 2023
Ramus Paludan demonstrerer på Nørrebro: Politi stærkt til stede
Det er planen, at Paludan skal brænde tre koraner af i dag foran en Q8-tank
Af Ritzau
Rasmus Paludan demonstrerer på Nørrebro
Rasmus Paludan er fredag lidt over middag gået i gang med at brænde en koran af foran en moske på Dortheavej på Nørrebro i København.
Billeder fra demonstrationen viser, at der er mange betjente til stede.
Rasmus Paludan har sagt, at han fredag vil brænde tre koraner i København - senere på dagen ved Tyrkiets ambassade.
Tyrkiet har fredag indkaldt den danske ambassadør i Tyrkiet til samtale blandt andet på grund af "angreb på Koranen".
At indkalde en ambassadør til samtale betragtes generelt som et markant diplomatisk værktøj, som sender et stærkt signal til ambassadørens land.
Paludan brændte en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm lørdag for knap en uge siden. Det har forværret forholdet mellem Tyrkiet og Sverige.