Nyheder1. januar 2022

Ramt af tømmermænd? Her er det mindst fedende junkfood-valg

Skal du starte januar-kuren hårdt ud allerede 1. januar? Så er der noget takeaway, du skal styre udenom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pizza-gdcb59b041_1920.jpg
 Foto: Pixabay

Ondt i hovedet og en ustyrlig trang til snask, salt og sukker.

Hvis du har det sådan lige nu her på den første dag her i 2022, så er du helt sikkert ikke alene.

Og rigtig mange ender med spiser sig ind i det nye år med en omgang junkfood - også selvom nytårsforsættet måske handler om at skrue ned for de fede retter.

- Det er klassisk efter en våd aften med en hel del alkohol, at mange får lyst til noget med en masse salt. Man er blandt andet i underskud af mineraler som natrium, fordi man har tisset for meget på grund af alkoholen. Derfor craver man junk, lyder det fra Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Food.

Men frygt ej - der er noget tømmermandsvenligt mad, der er mindre fedende end andet.

5. pladsen: Pizza

En pizza med pepperoni og masser af ost kan føles som det eneste rigtige på sådan en 1. januar. Men det er også den slags junkfood, der er mest fyldt med kalorier.

  • Gns. kalorier pr. 100 gram: 273 kcal.
  • Gns. vægt: 479 g.
  • Gns. antal kalorier i én pizza: 1308 kcal.

Kilde: DTU Food: Næringsstofindhold i fastfood.

- Der er nogle produkter, der er lidt sundere eller har en større chance for at indeholde flere grøntsager end andre. Eksempelvis pitabrød, hvor der fyldes godt op med grøntsager i lommen, siger Sisse Fagt.

Asiatisk er godt, men ...

DTU har sammen med Fødevarestyrelsen lavet en kæmpe undersøgelse af meget af den fastfood, du kan købe rundt om i landet. Her har de analyseret intet mindre end 250 prøver fra alt fra pommes frites til hotdogs.

Og dermed kan det det nogenlunde rangeres, hvilke madvarer der har flest og færrest kalorier.

4. pladsen: 16 styk salmon roll

Kombinationen af soya, fisk og tang kan nogle dage føles som den eneste redning for ens tømmermænd. Og fisk er jo sundt. Men der er også masser af ris, og det hiver kalorierne op i sushi. Hvis du bestiller med chilimayo og friturerejer skal der også lægges til.

  • Gns. kalorier pr. 100 gram: 230 kcal.
  • Gns. vægt: 230 g. pr. rulle á 8 stk.
  • Gns. antal kalorier i 16 stykker salmon roll: 1058 kcal.

Kilde: Sushi2500.

Dog har undersøgelsen ikke undersøgt asiatisk mad som sushi og thairetter. Netop nogle af de muligheder, der er ved asiatiske takeaway steder kan ellers være gode valg, hvis man vil prøve at være bare et my sundere.

- Man kan gå efter de muligheder med kylling, som er magert, og hvor der er godt med grøntsager. Man kan også prøve at styre uden om stegte ris og nudler, for de kan være sovset ind i en masse fedtstoffer, råder Sisse Fagt.

Køb bare den pizza

Helt generelt burde man forsøge at spise sundt, når man dagen forinden har haft en usund aften, hvor den har fået gas med kalorier i både fast og flydende form.

3. pladsen: DURUMRULLE MED KEBAB

Skal der dressing på? Ja tak! ... Men vil man passe på kalorierne, er dressing netop et sted, man kan skrue ned i en durumrulle. Den er nemlig fyldt med grøntsager, og det er jo ikke helt skidt.

Men kan du ikke komme igennem dedikerede tømmermandsdag uden en pizza, så skal du da også bare springe ud i det, lyder det fra seniorrådgiveren.

- Køb en pizza. Og køb den pizza, du har lyst til. Du skal ikke tænke på, om der er mere eller mindre fyld på. De er lige usunde. Spis den og sørg for, at du måske deler den og køber en måltidssalat som tilbehør, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke for at være sund, at man spiser junkfood. Så hvis man craver en masse snask 1. januar, så fred være med det. Derefter kan man jo rette ind og holder sine nytårsforsætter. En dag vælter ikke læsset.

2. pladsen: CHEESEBURGER

En bøf, to bøffer, med eller uden ost. En burger kan stables på mange måder og kan komme i forskellige størrelser. Næringsindholdet for en burger med én bøf af hakket oksekød og ost kan du se her:

Men er det et vægttab, man drømmer om for 2022, så må man nok leve med, at man står foran et år, hvor junkfood skal fylde mindre i madplanen.

- Meget af den fastfood, der er på markedet, er pakket med kalorier. Det er meget salt, meget fedt og uden særlig mange grøntsager, siger seniorrådgiveren.

- Det er et problem, for der skal ikke meget til, før man kommer til at spise for meget, og du kommer ikke til at føle dig mæt særlig længe, selvom du har spist mange kalorier, slår hun fast.

1. pladsen: PITA MED KYLLING

Og vi har en vinder! En pita med kylling et det mindst fedende junkfood. Hvis din lokale pita-pusher har en variant med rejer, så er der faktisk endnu færre kalorier i sådan en.

Det er stadig ikke ligefrem helsemad. Men du har tømmermænd, så det var nok heller ikke det, du gik efter.

Sponsoreret indhold