Nyheder1. november 2017

”Ramasjang”s Kristian Gintberg: Blev børnevært ved et tilfælde

Børneværten Kristian Gintberg, der netop har brugt efterårsferien på at optræde på Bremen Teater, endte på DR ved et tilfælde. Oprindelig havde han planer om at søge ind på teaterskolen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kristian-gintberg.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Efterårsferien har Kristian Gintberg brugt på de skrå brædder i Bremen Teater i København. Den 29-årige børnevært har nemlig overført sit populære program ”Ramasjang Mysteriet” fra fjernsynsskærmen til scenen.

Og faktisk kunne det sagtens have været i kulisserne på et teater, at Kristian havde sin daglige gang året rundt, hvis han ikke var draget på højskole i sine helt unge dage.

– Jeg havde en drøm om at blive skuespiller og søge ind på teaterskolen. Jeg tog på teaterhøjskole på Møn, der var meget forberedende til optagelsesprøven. Vi spillede en masse forskellige ting, men jeg syntes, det var sjovere at gå ned i kostumekælderen, finde nogle falske tænder og en paryk og løbe rundt og skrige lidt. Jeg ville hellere spille fransk klovn, så i løbet af det ophold fandt jeg ud af, at jeg ikke havde lyst til at søge ind på en teaterskole, fortæller Kristian Gintberg til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg ved heller ikke, om jeg ville have været særlig god til det, lyder det med et skævt smil fra børnenes favorit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian-gintberg-3.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Kristian Gintberg (Foto: Kaspar Wenstrup)

De seneste syv år har Kristian haft hjemmebane på DR Ramasjang, der underholder familiens yngste, men det var et tilfælde, at Gintberg fik job lige netop der.

– Jeg optog en idé til et børneprogram, som jeg sendte ind til DR. Det syntes de ikke var så fedt, men de kaldte mig ind til en casting til ”Lille Nørd” i stedet for, afslører Kristian.

Og selv om castingen ikke gik særlig godt, kunne Danmarks Radio alligevel spotte, at han var helt rigtig til kanalen.

– Jeg endte med at få to måneders ansættelse. Og nu har jeg været der i syv år. Jeg er sindssygt glad for at være på DR. Der er kæmpe muligheder for at udvikle sig. Jeg føler ikke, jeg går død i det, fastslår han.

Læs hele interviewet med Ramasjangs Kristian Gintberg i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold