Nyheder4. november 2022

Raket ude af kontrol: Lukker flytrafikken

I Spanien har man lukket luftrummet over flere store byer. En kinesisk raket er på vej ind i atmosfæren og ude af kontrol
Luftrummet over Spanien er lukket på grund af en kinesisk raket, der er på vej mod Jorden på en ukontrolleret måde.
Luftrummet over Spanien er lukket på grund af en kinesisk raket, der er på vej mod Jorden på en ukontrolleret måde.
 Foto: Flightradar24.com/AFP/Ritzau Scanpix

En kinesisk raket er på vej ind i atmosfæren på en ukontrolleret måde, og det har fået de spanske myndigheder op på dupperne.

Fredag formiddag har de lukket luftrummet over flere store byer. Blandt andet over Barcelona, Tarragona, Reus og Ibiza.

Det skriver norske Dagbladet.

Det er den kinesiske løfteraket "Long March 5B", der er på vej tilbage til Jorden efter at have båret et modul op til den kinesiske rumstation, Mengtian.

"Long March 5B"-raketten, da den blev sendt op 31. oktober.
"Long March 5B"-raketten, da den blev sendt op 31. oktober.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

På vej tilbage til Jorden er raketten kommet ind i atmosfæren på en ukontrolleret måde.

Luftrummet blev lukket kolokken 10.15.

Normalvis falder raketterne ned på en kontrolleret måde, hvor de enten brænder op i atmosfæren eller lader på et sted, der er bestemt på forhånd.

Nu bliver den 21 ton tunge "Long March 5B"-raket klassificeret som rumskrot, og dens færd gennem atmosfæren bliver fulgt tæt.

Fly over områder i Spanien blev fredag formiddag omdirigeret.
Fly over områder i Spanien blev fredag formiddag omdirigeret.
 Foto: Flightradar24.com

Sponsoreret indhold