Nyheder1. juli 2008

Radikale Venstre: Mortens egen sag

Radikale Venstre mener, at Mortens kærlighedsferie på skatterborgernes regning er hans egen sag. Formanden Margrethe Vestager vil ikke kommentere sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/vestagerhelvegsag2-jpg.jpg

Stiltiende accepterer Radikale Venstre, at Morten Helveg Petersen tog til Berlin med det formål at deltage i NATO-møder, men i stedet tilbragte tiden med kæresten Line Baun Danielsen.

Ifølge de lister over delegationsmedlemmer, der rent faktisk var til stede under møderne, optræder ingen ved navn Morten Helveg Petersen. Det oplyser NATOs parlamentariske hovedkvarter i Bruxelles.

- Han har ikke skrevet sig på nogle lister, han optræder ingen steder på listen over delegationsmedlemmer, der rent faktisk var til stede, lyder det i en mail fra NATO.

På spørgsmålet om, hvad Radikale Venstre mener om sagen, svarer en pressemeddarbejder:
- Det må I tale med Morten om. Det er hans egen sag, lyder det fra pressetjenesten.

SE og HØR undrede sig over, at ingen i den Radikale top havde en mening om sagen. Hertil blev der endnu engang henvist til, at sagen kun angår Morten.

Margrethe Vestager har ferie indtil den 4. august 2008, og hun har ingen kommentarer til sagen.

Det har ikke været muligt at få fat i andre medlemmer fra Radikale Venstres folketingsgruppe.

Sponsoreret indhold