Nyheder16. december 2016

Putte skilt

Søren Hauch Fausbøll og hans kone, Nadja, er gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_0.jpg
 Foto: All Over Press)

Skuespilleren Søren Hauch Fausbøll, der netop nu kan ses i rollen som 'Putte' i genudsendelsen af voksenjulekalenderen 'Andersens Julehemmelighed' på TV 2, er blevet skilt.

Han og hustruen Nadja er gået fra hinanden, skriver BILLED BLADET.

Når Hauch Fausbøll ikke giver den som 'Putte', er han mest kendt for at have været inde i 'Bamse' i børneprogrammet 'Bamses Billedbog'.

Han beskriver bruddet over for BILLED BLADET.

- Det har været udramatisk og i enighed. Vi skal også holde jul sammen med vores børn, siger Søren Hauch Fausbøll, der sammen med Nadja har de voksne døtre Wilhemina og Mathilde.

Parrets hidtidige bolig, en villalejlighed i Hellerup, er sat til salg.

Ved siden af jobbet som skuespiller optræder Søren Hauch Fausbøll et par gange om ugen som hospitalsklovn på Rigshospitalets børneafdelinger.

Sponsoreret indhold