Putte om Allan-skandalen: Sur røv

Sjældent har "Singeliv"-stjernen Putte ramt forsiderne som efter SE og HØRs historie om Allan Nielsens fuldemandsopførsel i Esbjerg.
Her havde den tidligere landsholdsspiller fingrene usædvanlig langt fremme, ligesom han adskillige gange forsøgte at kysse den smukke pige.
Allan Nielsen: Undskyld Tina
Putte brød sig ikke specielt om at blive gramset på bryster og endnu mere intime steder, men dagene efter har heller ikke kun været sjove.
- Det har været sur røv...
Det har også været lidt træls for børnene. Jeg har fået virkelig mange svinere - beskeder, hvor folk skælder mig ud. Nogle synes, jeg skulle have holdt min kæft, selv om jeg kun har sagt sandheden, fortæller Putte til seoghør.dk.
Den smukke blondine har aldrig før oplevet at blive svinet til, men har også fået masser af positiv respons.
- Mange siger, at det jo var Allan, og ikke mig, som var et svin, siger den kønne mor til to.
Hun giver ikke så meget for, at Allan ikke husker udskejelserne.
Da hun dagen derpå, spurgte ham på Facebook, om han var okay, reagerede Allan nemlig med at blokere hende.
Et eller andet dukkede åbenbart alligevel op i hans hukommelse, da han så Puttes navn.
Og selv efter, at sprutten er fordampet, har Putte ikke hørt skyggen af en undskyldning fra den berusede skørtejæger.
Du kan se de nu danmarksberømte billeder af Allan og Putte i denne uges SE og HØR, der er på gaden fra i dag, torsdag!
Tina Lund: Ked af det