Nyheder29. august 2023

Pussy Riot kommer til Danmark – det skal de

Aktivistgruppen Pussy Riot indtager snart kunstmuseet Louisiana
Pussy Riot er et russisk, feministisk punkband, der udøver aktivisme og laver samfundskritisk kunst.
Pussy Riot er et russisk, feministisk punkband, der udøver aktivisme og laver samfundskritisk kunst.
 Foto: Roman Vondrous/AP/Ritzau Scanpix

Aktivistgruppen og kunstnerkollektivet Pussy Riot rykker fra 13. september ind på Louisiana med sin første egentlige museumsudstilling.

På det internationalt anerkendte kunstmuseum i Humlebæk vil den russiske gruppe give "et indblik i udviklingen af Putins Rusland de sidste ti år". Det skriver museet om udstillingen.

Det sker ved en præsentation af gruppens aktioner – blandt andet da fire medlemmer løb på banen under fodbold-VM-finalen i 2018. Derudover følges flere medlemmers flugt fra Rusland.

Sponsoreret indhold