Nyheder30. juni 2008

Pusle Helmuth: Comeback som skuespiller

Den nu 46-årige datter af Frits Helmuth vil tilbage på filmlærredet - over 30 år efter hun sidst har optrådt i rampelyset
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/pusle-tilbage1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Luise Charlotte Helmuth er bedre kendt som Pusle fra "Min søsters børn"-filmene fra 1960'erne. Dengang var hun hele Danmarks darling, men siden 1971 har hun ikke stået foran et kamera.
Hun trak sig helt ud af rampelyset og har senere sagt, at livet som barnestjerne har ødelagt hendes liv.

Nu er hun dog i en alder af 46 år parat til at gøre comeback som skuespiller.
- Jeg føler, at alt det kunstneriske, jeg har lagt låg på, mens jeg brugte mit voksenliv på at rase ud med alle de ting, jeg ikke måtte, da jeg var teenager, er på vej frem igen, siger hun til Politiken.

Hun indrømmer også, at hun har savnet det rampelys, som hun ellers med vilje ville ud af som teenager.
- Jeg er født ind i det, og jeg må indrømme, at det er lidt som et drug, man er afhængig af. Det at der stadig er interesse for min person, når jeg går til recptioner og premierer, gør mig enormt glad, siger hun.

Der er endnu ikke planer om nogen specifik film for Pusle. Foreløbig skal hun til at tage timer hos skuespilleren og coachen Jan Hertz.

Sponsoreret indhold