Nyheder29. november 2014

Puk Rebecca meldt til politiet

Den unge mor har været i klammeri med lovens lange arm
Af af
Puk Rebecca Johansen snyder folk for langt hår
Puk Rebecca Johansen snyder folk for langt hår
 Foto: Kaspar Wenstrup



På Facebook tilbyder den tidligere "De unge mødre"-deltager Puk Rebecca Johansen at forlænge lokkerne med extensions til billige priser under navnet Rebecza Bambini. Men når aftalen er i hus og depositummet betalt, udebliver den unge mor og nægter at tilbagebetale pengene til kunden.

Det har Janni Plum blandt andre oplevet. Hun tog sagen til Forbrugerklagenævnet og har fået medholdi sagen. Puk skal tilbagebetale 1300 kroner, som Janni havde betalt i forskud for håret samt transportudgifter.

- Jeg havde først betalt 800 for håret. Efterfølgende ville hun have 500 kroner for udgifter til billeje, så hun kunne komme hjem til mig og lave håret. Jeg var skeptisk, men hun fik mig overtalt, siger Janni til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: "De unge mødre": Dømt for tyveri

Da dagen for aftalen oprandt, dukkede Puk aldrig op.

- Hun skulle være kommet klokken 12. Det gjorde hun ikke, så jeg kontakter hende for at høre, hvor hun bliver af. Der siger hun, at hun skulle til eksamen i Holstebro og Esbjerg.

LÆS OGSÅ: "De unge mødre"-Puk: Sammen med manden

Janni forsøger at lave en ny aftale med Puk, men det lykkedes aldrig. Derfor ville Janni gerne ophæve aftalen og have pengene tilbage, men det lykkedes ligeledes heller ikke. I stedet for sender Puk håret med posten.

Selv om Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse i sagen til Jannis fordel, er hun ikke kommet nærmere sine 1300 kroner, da Puk Rebecca nægter at samarbejde. Derfor går sagen videre til domstolen, da Janni Plum desuden har valgt at melde hende til politiet.

Sponsoreret indhold