Nyheder16. september 2021

Professor foreslår mundbind og restriktioner mod influenza

Corona-restriktionerne viste sig effektive mod andre infektionssygdomme, og det kan måske være en god idé at tage dem i brug igen, mener Jens Lundgren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lundgren1.jpg
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

De sidste restriktioner mod covid–19 blev endeligt udfaset 10. september. Men det kan måske være en god idé at indføre lignende restriktioner i kampen mod influenza.

Det siger professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren til TV 2.

Det kan for eksempel være krav om mundbind, forsamlingsforbud eller hjemmearbejde.

Normalt dør der hvert år mellem 500 og 1500 af influenza.

Men i 2021 var influenzaen nærmest ikke eksisterende som følge af restriktionerne.

Han mener dog, at restriktionerne ikke skal gå ud over vores generelle levevis.

- Det skal selvfølgelig være proportionalt og relativt i forhold til, hvad omfanget er. Det, synes jeg da, er en tanke værd, siger Jens Lundgren til tv–stationen.

Desuden understreger Jens Lundgren, at restriktionerne kun bør tages i brug mod influenza, og ikke mod forkølelse, som folk ofte forveksler med influenza.

Sponsoreret indhold