Nyheder16. februar 2005

PRINSESSE-SYGEN

Blandt tidens vel nok vigtigste rollemodeller finder vi de kongelige. Danskerne spejler sig i kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, drømmer med dem, håber for dem – følger dem i det hele taget. Det er fint, men også et stort ansvar for dem, der bliver set op til.
https://imgix.seoghoer.dk/media/a6558a76fa604305b4b8fb046a6abd3b.jpg

Dertil kommer, at de kongelige skaber mode og nye skønhedsidealer. Umærkeligt sætter de helt nye standarder for, hvordan vi alle sammen skal se ud: Hvornår er man egentlig blevet for tyk - og hvornår er man for tynd?SE og HØR har de seneste uger beskrevet, hvordan to medlemmer af det danske kongehus, nemlig kronprinsesse Mary og prinsesse Alexandra for tiden synes at blive tyndere og tyndere. Der er dem, der mener, at vægttabet er sundhedsskadeligt. Under alle omstændigheder lever Mary og Alex op til en tradition i de europæiske kongehuse:Prinsesse Diana i England, Victoria i Sverige, Letizia i Spanien - og nu Alexandra og Mary i Danmark - alle har de været igennem dramatiske vægttab, der har balanceret på kanten af det farlige. Der er dem, der ligefrem taler om "prinsessesygen".Forklaringer er der masser af. Naturligvis er det et stort pres at være den, som alles øjne hele tiden hviler på. Og enhver med bare et begrænset kendskab til psykologi vil vide, at overdrevet vægttab kan skyldes omverdenens store forventningspres.Mary og Alexandra er stadig meget smukke. Alligevel er der grund til at advare mod det (farlige) skønhedsideal, som de og en stor del af modeverdenen får skabt oven i hovedet på især helt unge, usikre kvinder, som hurtigt kan blive ramt af anoreksiens svøbe.Ansvaret for samfundets almindelige vægthysteri er ganske vist hverken Marys eller Alexandras. Men de skal huske på, at de er forbilleder. Og spørgsmålet er, om de for øjeblikket får skabt nogle forkerte ideer i hovedet på deres tilbedere.

Sponsoreret indhold