PRINSESSE STEPHANIE: GRAVID
Da Stephanie forelskede sig i Franco, skabte det alligevel furore i Monaco, idet den stenrige cirkusdirektør forlod sin kone og handikappede barn for at være sammen med prinsessen, som gennem hele sit liv har været Monaco-familiens sorte får. Kilder tæt på parret afslører, at Stephanie og Franco er meget lykkelige og glæder sig til at blive forældre. Måske har den 36-årige vildbasse fundet roen sammen med den 11 år ældre schweizer efter mange år med et utal af kærester og affærer. Parret bor for tiden i Schweiz, hvor Franco driver sit cirkus. Pladsen er lidt trang i forhold til, hvad en prinsesse af Monaco er vant til. De bor nemlig sammen med Stephanies tre børn i Francos luksuscampingvogn. Det er ikke noget problem for Stephanie, der aldrig har opført sig som en rigtig prinsesse. Hun har altid gjort, hvad der passede hende, og det gør hun åbenbart stadigvæk.