Prinsesse Marie: Strålede trods tømmermænd

Smukkere bliver det ikke - ham bagved hedder Joachim

Smukkere bliver det ikke - ham bagved hedder Joachim

Foto: Polfoto og Claus Poulsen

Der stod hun så og lignede en million.

Gemalen, prins Joachim, forsøgte på sin almindelige kejtede facon at gemme sig bag royal arrogance, skinnende sabel og det der mærkelige lyseblå kakkelovnsrør på hovedet.

Men prinsesse Marie. Debutanten til årets nytårstaffel overstrålede selv Salys rytterstatue af Frederik V. midt på pladsen. Stoisk, stærk og smuk.

Og det er ganske godt gået, når man tænker på, at hun hele dagen - som mange andre danskere - havde plejet sine tømmermænd efter en heftig nytårsaften, som hun havde indtaget sammen med manden og hans gamle svirrebrødre i København.

Prinsesse Mary, Frederik, dronningen og prinsgemalen så naturligvis også fremragende ud og havde gjort sig umage til aftenen.

Men de skulle selvfølgelig også være i selskab med den næsten nyslåede statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og så var der selvfølgelig mulighed for at møde endnu tre skønheder, der ikke tidligere havde været med til den traditionsrige, og - som de alle sammen sagde - "meget hyggelige og afslappede" aften på Amalienborg.



Lykke Friis havde sin debut på de royal gulvtæpper, og ud over sit altid sprudlende humør og sine hurtige kommentarer, så havde miljøministeren faktisk også tænkt over sin kjole:

- Jeg er jo grøn minister, så det er jo helt naturligt, at jeg har en grøn kjole. Og den er købt hos Stasia, sagde Lykke.



Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann var selvfølglig let nevøs, da hun skulle bestige trappen op til taflet, men var på den anden side også godt forberedt hjemmefra:

- Jeg har glædet mig sådan, og så har jeg jo fået et par gode råd af min far (Uffe, red.) om, hvordan man opfører sig, sagde hun.


Inger Støjbjerg, der er minister for ligestilling, strålede af stolthed over at skulle i så fint selskab og påstod, at hun bestemt ikke var nervøs.

- Jeg har jo læst på etiketten, så jeg skal nok opføre mig ordentligt. Og så er det jo en festaften, så vi skal vel bare fyre den af, sagde hun.




Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close