Nyheder10. november 2008

Prinsesse Marie: Gravid

Hoffet bekræfter, at Joachims hustru venter parrets første barn til foråret
Dette foto er taget på vinslottet i Frankrig i juli, hvor Marie og Joachim åbenbart hyggede sig så meget, at der kommer en tronfølger ud af det
Dette foto er taget på vinslottet i Frankrig i juli, hvor Marie og Joachim åbenbart hyggede sig så meget, at der kommer en tronfølger ud af det
 Foto. All Over

Pressemeddelse fra hoffet:

Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie har den glæde at meddele, at Prinsesse Marie er gravid.

Fødsel forventes at finde sted på Rigshospitalet i begyndelsen af maj 2009.

Kurt Bache, kammerherre, oberst privatsekretær


Babyen er prinsessens første barn, mens Joachim har sønnerne Felix og Nicolai fra sit ægteskab sin tidligere hustru grevinde Alexandra.

Marie og Joachim blev gift den 24. maj og spekulationerne har siden da kørt på højtryk, om hvornår den smilende franskvinde ville donere kongehuset en ny lille arving.

Faktisk har hr. og fru Schackenborg haft held med at holde på den søde hemmelighed i hele fire måneder.

Babyen lavet i Frankrig

Ifølge hoffet har Marie termin i begyndelsen af maj. Så den lille ny er simpelthen undfanget under Marie og Joachim sommerferie i juli på regentparrets vinslot, Chateau de Cayx i Frankrig.

Her mødte parret i øvrig pressen med store smil og Marie viste hele verden, at hun er god ved både børn og hunde under pressefotograferingen, hvor hun boltrede sig med Nicolai, felix og hele familiens firbenede venner.


Sponsoreret indhold